Ting du skal huske, når du overvejer at købe hus

J.S. Lov, ret og råd Leave a Comment

Der kan være nok at tage højde for, hvis man står over for drømmen om et huskøb. Man kan hurtigt miste overblikket, og derfor er det en god idé at være så godt som muligt forberedt, når du skal købe ny bolig, særligt som førstegangskøber. Nedenfor finder du 3 gode råd til, hvad du og en evt. partner skal huske at tage med i forberedelserne.

En tur i banken – en snak om budget og økonomi

Inden turen går mod banken, skal du have dine papirer i orden. Dit privatbudget og relevante oplysninger, såsom lønsedler, jobsituation, planer for fremtiden skal være klar, så du kan præsentere dem over for din bankrådgiver. Dine lånemuligheder og størrelsen på lånet afhænger af din månedsindkomst. Her vil banken særligt se på dit rådighedsbeløb og din gældsfaktor.

I banken vil du få hjælp til at få omlagt dit budget, få gode råd om, hvorledes du betaler bedst muligt af på lånet, forholdene mellem banklån og realkreditlån og generelt sætter din bankmand dig ind i de praktiske oplysninger omkring et huskøb.

Andel eller ejerbolig?

Der er både fordele og ulemper ved køb af enten en andelsbolig eller ejerbolig, når man ser på de økonomiske faktorer, og disse skal du også have med i overvejelserne, når forberedelserne skal stå.

Andelsbolig:


Fordele

Du slipper for et større lån, da andelsboliger oftest er billigere
Mindre papirarbejde ved et andelsboligkøb, og dermed er det billigere at købe

Ulemper

Højere rente, der er variabel, da du kun har mulighed for at optage lånet i banken
Du medhæfter for andelsboligforeningens økonomi

Ejerbolig:

Fordele

  • Mulighed for billigere realkreditlån og en fastere rente
  • Mulighed for at tage et højere lån

Ulemper

  • Priserne på ejerboliger er dyre end andelsboliger
  • Risici ved at skulle betale større vedligeholdelse for boligen i en ejerforening

Hjælp fra kyndige fagfolk

Især som førstegangskøber er det nødvendigt at have et overblik over, hvilke fagfolk, du skal få til at hjælpe dig med råd og vejledning af boligkøbet. At købe hus kræver dyb forståelse og indsigt i boligøkonomi, det brede boligmarked, byggeteknik og det juridiske, der er forbundet herved. Det kan være dyrt, at få professionel hjælp, men oftest er det noget, der betaler sig og dermed er givet godt ud.

Mægler
Lader du dig få hjælp af en købermægler, er du garanteret kyndig vejledning gennem hel- eller delvis af købsfasen. Du får hjælp til at finde den rette bolig til dig, der lever op til dine krav, ønsker og forventninger. Samtidig hjælper han med forhandling af prisen og udarbejdelse af diverse juridiske papirsager.

Finansiel vejledning
Der findes forskellige økonomiske rådgivningsinstitutter, der hjælper dig med den rette vejledning, uden om banken. De kan hjælpe med at finde dit pengeinstitut, beregne dit rådighedsbeløb samt gældsfaktor og udregne fremtidige omkostninger, der er forbundet med ombygning, vedligeholdelse m.m.

Advokathjælp
Som tidligere nævnt, er der hovedsageligt en del juridisk papirarbejde forbundet med et huskøb, og en boligadvokat hjælper dig igennem med udarbejdelsen af skødet, undersøger de forskellige servitutter, som boligen er tinglyst på, og vælger du at købe en andelsbolig, hjælper advokaten dig også med at gennemgå foreningens regnskab og økonomi.
Er du på udkig efter en advokat Herning, står Bale Advokatfirma klar til at hjælp og rådgive dig på bedste vis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du skal svare på spørgsmålet inden du kan sende kommentaren * Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.