Hold øje med e-mærket når du handler boligudstyr

J.S. Lov, ret og råd Leave a Comment

Når man skal købe ting til hjemmet, er der mange der gør på nettet, hvor der er mulighed for at spare mange penge i forhold til at købe det i fysiske butikker. Det gælder ikke mindst, hvis du skal købe møbler, hvor priserne generelt er i den høje ende, alt efter hvilket design og mærke du vælger naturligvis.

Designermøbler som Ægget, Svanen, Koglen og lignende er meget sjældent på tilbud (selvom det sker fra tid til anden). Det betyder også, at du støder du på en hjemmeside, hvor priserne er markant lavere end alle andre steder, er der god grund til at være ekstra opmærksom på, hvad det er for en type webshop.

 

Stol på mærket

Der findes naturligvis langt fleste helt reelle webhops, der gerne vil sælge dig ting og gøre dig til en glad kunde. Desværre findes der et utal af webshops, der mere eller mindre udelukkende har det formål at lokke kreditkortoplysninger ud af dig, eller lokke dig til at købe nogle varer, der ikke er, som du forventer dem.

Svindlerne, der står bag disse hjemmesider er blevet bedre og bedre, hvilket betyder, at det kan være svært at gennemskue hvornår en webshop er reel, og hvornår den er lyssky. Hvis man sparer 30-40% på nogle produkter, som ikke kan finde på tilbud andre steder, er det naturligvis en god indikator for, at der er noget der ikke er som det skal være.

Men hvis man nu kun sparer 10-15%, så ringer alarmklokkerne ikke på samme måde, og man tænker måske ikke videre over det – det ER jo billigere på nettet, ik?

En ting der altid er godt at holde øje med, hvis man handler på en dansk hjemmeside, er om webshoppen er e-mærket, hvilket er forbrugernes garanti for, at der bliver holdt øje med den.

Et lille billede er naturligvis ikke specielt kompliceret at sætte ind på en side, og er du i tvivl bør du derfor tjekke, om det rent faktisk nu også er et gyldigt e-mærke. Dette gør du ved at klikke på billedet, hvorefter du føres over på en side, hvor du kan læse om det er gyldigt.

Handler du på webshops med e-mærket, er du rimelig sikker på ikke at blive snydt, og du er dækket økonomisk, hvis det alligevel skulle ske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du skal svare på spørgsmålet inden du kan sende kommentaren * Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.